skole-HACK

Nogle gange kan skole være svært. Svært fordi skolen som ramme ikke altid passer til alle elever. Nogle gange kræver det, at man bøjer rammerne og finder sprækkerne, hvor der kan opstå lyst, tillid, trivsel og læring.

I en længere periode var Anders fra Kobling koblet på som støtteperson for en nysgerrig, kreativ og helt igennem fantastisk elev, som havde mistet troen på sig selv og lysten til skole. Sammen fandt de en vej tilbage til troen på egne evner og at man hører til i det fællesskab som skolen er.

Skolens ledelse og elevens forældre var gode medspillere, som med mod og åbenhed, var med til at skabe mulighed for at finde en anden vej baseret på elevens egne interesser og drive.

Arkitektur, kreative projekter og at skabe med hænderne blev vejen til langsomt at finde tilbage til læring og fællesskabet. Interesserer for outdoor living og graffiti blev de 2 “kroge”, som 2 større projekter og læringsforløb blev bygget op omkring. Forløbene blev udmøntet i en fantastisk hule og indretning af et fælles gruppe-rum for elever på skolen.

Hulebyggeriet blev brugt som langsom social tilvænning, hvor klassekammerater i løbet af processen fik lov til at komme med og bygge. Hulen blev dermed det fælles tredje, som man kunne være sammen om, mens man også fik øvet sig i småsnak, samarbejde og kompromisser.

I forbindelse med indretning af det fælles gruppe-rum blev gode snakke med og spørgeskemaer til klassekammerater brugt til at lytte til andre og dermed øve empati. Rummet kom dermed til at danne ramme for ønsker fra hele elevgruppen.

Forrige
Forrige

Welcome to Skibet

Næste
Næste

GULThus